”Jeg er kolorist. Farverne er mine ord, mine tanker og mentale stemninger. Farverne har, i min optik, evnen til at rører ”den anden” hvor det talte ord hurtigt kommer til kort.

Når jeg går ind i og ned i et værk, gør jeg det uden forudgående skitser, uden at planlægge og bevidst komponere, men lader uden uro tilfældighederne råde. Jeg har ikke travlt. Lag på lag arbejder jeg mig frem, lytter og ser et forunderligt bølgende liv tage form under mine penselstrøg, lige dér hvor intet liv var før.

 

Jeg giver hele tiden rum til, at nye områder i værket kan vokse frem og fylde ”lige der” hvor det har lyst til. Det kan være liden kønt, men bekymringen om at behage dig findes ikke i mig; det handler mere om min egen utæmmede eufori og glæde ved at skabe noget intuitivt der er min drivkraft. Gir’ det mening?

 

Det er frihed ikke at følge reglerne. Sådan er det i hvert fald for mig. Det er sært og tiltrækkende på én og samme tid. Hvor kommer det hele fra? Er det sådan jeg ser ud inden i? Om værkerne er små eller store, så domineres de alle af bobler, prikker og lange tråde i et utal af gradbøjninger og farvesammensætninger. Sådan har det altid været.

Jeg stræber ikke efter at tvinge værket i en bestemt retning, hvorfor skulle jeg? Hvorfor kontrollerer vildskaben i alle dets uforudsigelige facetter? Og aldrig bliver jeg træt af at se hvordan farverne fletter sig ind i hinanden, og som øjet kæmper for at udrede; lag på lag væves nonverbale fortællinger ind; Både du og jeg aner, at her er der noget er på spil. Det er dét jeg gør. Det er dét jeg er god til.”

© Copyright. Tina Henneberg.