”For et par år siden oplevede jeg en pludselig og ekstrem udlængsel, et behov for at komme langt væk til et sted hvor jeg ubegrænset kunne gå på line i alt det ukendte, og se mig selv i et andet og nyt lys. Pakkede min rygsæk, og efterlod alt det jeg kendte så godt, og uden tøven rejste jeg alene til Peru, hvor jeg var i 3 måneder.

Har tusindvis af oplevelsesfragmenter af steder og beretninger om menneskemøder fra denne rejse, der kan væves til det smukkeste billedtæppe. Alle disse fortællinger og den peruvianske kultur, får mit hjerte til at boble over af glæde. hver gang tankerne slår smut tilbage til tiden i Peru.

Afstandene er enorme i dette land, tit når jeg satte mig i en bus, lå der en 9-10 timers rejse forude fra A til B, men jeg elskede disse lange strækninger, hvor tiden gik anderledes.

El Altiplano, … Højlandet… blev min sjæls spejl. Det ramte mig lige hårdt hver gang, jeg mødte disse vidder. Den tynde luft og alt for megen plastisk der lå og glimtede i vejkanterne, blev glemt når øjet så på de gigantiske urgamle bjerge i baggrunden, der lå som tyste og majestætiske kæmper, dér blev tankerne dybere og ramte ind i både datid, nutid og i fremtid i glimt. Den lineære tid blev ophævet.”