Min kilde til inspiration
Når jeg maler eller skriver, kommer det alt sammen fra det sted indeni lageret af oplevelser, sansninger, fantasi og magi samt den vilde vestjyske natur i mig, der er en evig kilde til inspiration. Ud af min hånd og penselstrøg, kommer abstrakte organiske værker, farverige og vibrerende. Det er en blanding af micro og macro cosmos, der lander på lærredet, og de er alle brudstykker af ”mig” – en art indre og ydre landskaber. Jeg ser det som en nonverbal fortælling, og om at have noget på hjertet men hvor ordene i stedet er farver og bevægelser.”